SubReader Home

Hvordan downloader jeg SubReader?

Du kan hente SubReader på App Store til iPhone og på Google Play Store til Android telefoner.

Hvad er SubReader Home?

Med et SubReader Home abonnement er det muligt at få læst underteksterne op på Netflix, HBO Nordic og Viaplay.

Når man bruger SubReader Home, skal man se sine film på sin computer.

Man kan tilmelde sig SubReader Home her. 

Hvor fungerer SubReader Home?

SubReader Home er udviklet til at kunne bruges hjemme i stuen. Det er lige nu muligt at få læst underteksterne op på følgende streamingtjenester;

  • Netflix
  • HBO Nordic
  • ViaPlay

Hvordan fungerer SubReader Home?

For at bruge SubReader Home, skal man tilmelde sig et SubReader Home medlemskab. Dette kan gøres her; Tilmeld SubReader Home.

Efter man har tilmeldt sig en 30 dages gratis prøveperiode, bliver man sendt til en side der viser hvordan man kommer igang med at bruge SubReader Home. Denne side kan ses her; SubReader Home Opsætning.

For at bruge SubReader til Netflix, HBO Nordic og Viaplay skal man bruge en computer til at se sine film.

Hvilke enheder fungerer SubReader Home på?

SubReader Home fungerer lige nu på ens computer. Det betyder, at når man skal se en film med oplæste undertekster skal netflix, viaplay eller HBO Nordic være åbnet på computeren.

SubReader appen som læser underteksterne op, fungerer på iPhone, iPad og android telefoner/tablets.

Hvad koster SubReader Home?

Det koster 79 DKK/måneden at have et SubReader Home medlemskab, som giver adgang til oplæsning på Netflix, HBO Nordic og Viaplay. Det er gratis at prøve SubReader Home de første 30 dage.

Få 30 dages gratis prøveperiode

Hvordan kommer jeg i gang med SubReader Home?

For at komme i gang med SubReader Home, kan du følge vores guide: SubReader Home Opsætning.

SubReader i biografen

Hvordan downloader jeg SubReader?

Du kan hente SubReader på App Store til iPhone og på Google Play Store til Android telefoner.

I hvilke biografer virker SubReader?

SubReader virker i de biografer der har købt SubReader som en del af deres system. Du kan se hvilke biografer det er, på kortet herunder;


Koster det penge at bruge SubReader i biografen?

SubReader er gratis at bruge i de biografer, som har købt systemet. Man behøver IKKE et SubReader Home medlemskab for at bruge det i biografen.

Hvordan bruger jeg SubReader i biografen?

For at bruge SubReader i biografen, skal du have hentet SubReader ned på din telefon, og oprette en bruger (gratis).

Du kan nu tage ned i biografen, du vil her kunne scanne en QR kode ude foran den sal du skal se din film i – herefter kan du finde din plads og se filmen. Husk høretelefoner, samt at sætte din telefon på lydløs, så du ikke forstyrrer andre.

Hvilke film fungerer SubReader til?

SubReader fungerer på alle 2D-film med undertekster i biografen.

Det er ikke muligt at få læst undertekster op på 3D film.

Skal jeg have internet på min telefon?

Når du ser en film i biografen med SubReader, er det vigtigt at du enten har et 3G/4G signal på din telefon, eller er koblet til biografens wifi – spørg personalet for login hertil.

Vi gør opmærksom på, at SubReader bruger meget lidt data/internet, og du skal derfor ikke være bange for at vi bruger al din data i dit abonnement.

Generelt / problemer med SubReader

Hvordan downloader jeg SubReader?

Du kan hente SubReader på App Store til iPhone og på Google Play Store til Android telefoner.

SubReader appen kan ikke scanne QR koden / Brugeren får meddelelsen “Kunne ikke åbne stream”

Tjek først at QR koden er ordentligt belyst. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det eventuelt hjælpe midlertidigt at benyttet telefonens camerablitz som lommelygte til at oplyse koden.

Såfremt brugeren benytter en android telefon, kan fejlen skyldes, at der ikke er danske stemmer tilgængelig på telefonen. Det kan løses ved at hente den danske sprogpakke fra Google Play:

  • Åben “Play Butik” på telefonen.
  • Søg efter “Google Oplæsning”.
  • Tryk på det første resultat og vælg “Installer”.

Herefter skal sprogpakken aktiveres:

  • Åben “Indstillinger” og gå til “Sprog og indtastning” > “Oplæsning”.
  • Vælg “Google Oplæsningsmaskine” som din fortrukne maskine.

Genstart herefter telefonen og prøv at scanne igen.

SubReader appen scanner koden og der vises et flueben, men der læses ikke højt.

Tjek først, at der er skruet op for telefonen. På android-telefoner er der flere forskellige lydkanaler (“Ring”, “Medier” og “Alarmer”), der kan skrues op og ned for. Her skal der skrues op for “Medier”:

  • Tryk på en af telefonens lydstyrkeknapper.
  • Herved vises der en indikator for lydstyrken på skærmen, som udvides ved at trykke på pilen i øverste højre hjørne [eller tilsvarende] (Billede 1).
  • Skru op for “Medier” (Billede 2).

Oplæsningen er forsinket / hakker / gentages

Mulighed 1

Tjek, at telefonen er forbundet til et trådløst netværk og at der er ordentlig forbindelse.
(Hvis der i øjeblikket udføres vejarbejde, kan det også medføre at netværket falder ud, eller at dets responstid forøges, hvilket kan betyde, at der sker udfald i oplæsningen.)

Mulighed 2

Luk appen helt ned og eventuelt genstart telefonen.

Opsætning af bedre stemmer til iOS

På iOS kan man hente nogle forbedrede stemmer, som lyder mere naturlige end dem der kommer installeret på telefonen som standard. Dette kan gøres i telefonens indstillinger:

Generelt

  • Sørg for at appen er opdateret til nyeste version i Play Store (android) eller App Store (iOS).
  • At der er nok strøm på telefonen.
  • At de tilsluttede høretelefoner ikke er gået i stykket.
  • At telefonen ikke er på flytilstand og er forbundet til netværket i biografen.

 

Såfremt der stadig opleves problemer, kontakt da enten:

Anders Thuesen Christian Christensen
support@subreader.dk support@digitech.dk
+45 23 30 69 30 +45 40 58 68 67

SubReader virker indtil videre kun på 2D film i biografen

Hent SubReader i dag!

Få dine undertekster læst op med SubReader, på både iPhone og Android telefoner. Alt du skal gøre, er at gå ind på enten App Store, eller Google Play, hvor du kan hente SubReader.

buy-apple

buy-android

Følg med på vores Facebook

Udarbejdet af Motrik IvS

kontakt@subreader.dk

+45 60 14 35 51

Udviklet og ejet af Motrik IvS

kontakt@subreader.dk +45 60 14 35 51